Annonce

Annonce

Brev:

Mad til hård mave


21. marts 2009

Alder:
6 mdr.

Mad til hård mave

Kære Helen

Efter en lang, sej vinter med rigtig, rigtig meget sygdom, indlæggelse og jeg ved snart ikke hvad, er vi endelig kommet i gang (igenigenigen) med at give vores datter skemad. Det begyndte vi på for alvor ti dage siden - og hun er lige fyldt seks måneder i forgårs.

Hun har altid været meget interesseret i mad, men meget afvisende, når hun så fik noget mad, indtil jeg fandt ud af, at hun simpelthen ikke kan lide grød og frugtmos. Grøntsager er derimod et stort hit, og det lykkes mig at give hende dem sammen med lidt havregrødspulver eller risgrødspulver, så hun får en mættende base. Blender også kartofler og nogle gange almindelige ris og putter i.

Efterhånden er hun meget hurtigt blevet mere og mere interesseret i mad og spiser faktisk det meste af det, jeg tilbyder hende (bortset fra frugtmos og babygrød). Hun er især interesseret i det, vi andre spiser. Guffer avokado, grovvalset havregrød, stjæler storebrors riskiks, hvis hun kan se sit snit til det - og spiste forleden en sort oliven med stort velbehag. (hun har dog ingen tænder)

Nå, men problemet er, at hun virkelig ofte har hård mave, og det er som om, at skemaden bare gør det endnu værre. Hun har været på mme siden hun var 4 ½ mdr, og det var selvfølgelig der, problemerne startede. Jeg giver hende lactulose jævnligt, når hun "propper til", og det løsner op, men jeg har været bange for at give hende det fast, fordi jeg troede, det var et problem, fordi det var vanedannende, og fordi det kunne miste sin virkning efter noget tid (havde jeg hørt). Men jeg kan læse af dine andre svar, at det er ok at give det hver dag selv over en længere periode?

Siden i går har vi skiftet til grøn allomin for at se, om det har en virkning. I dag har jeg givet hende en smule sveskemos, som hun velvilligt spiste, men ved ikke, om der ...


Annonce

... er effekt endnu. Hendes afføring er så hård, at den ligner og har konsistens som små tørre kaninlorte... og der kommer bare en lille bitte kugle ind imellem, selvom hun konstant presser og presser. Hun må være stopfuld indeni...!

Mine konkrete spørgsmål er:

- Skal man give grøn allomin fuldt ud, eller er det bedst som supplement? (hun er normalt på Hipp 1)

- Eftersom hun pt ikke virker ret kræsen, er der så noget mad, jeg kan give hende (med den alder hun har) som vil stimulere hendes mave? Jeg har f.eks. introduceret øllebrød i håbet om, at der er lidt ekstra fibre, der kan sætte gang i det hele. Det kunne hun godt lide. Hvad med andre mere "kornholdige" eller grove produkter? (hun har ingen problemer med, at der er lidt klumper/gryn/korn i maden.)

- Og bare for en sikkerheds skyld: ER det ok at give lactulose hver dag i en længere periode - og hvad er "en længere periode", og hvornår/hvordan udfaser man det så? På et eller andet tidspunkt må hendes mave vel blive mere normal?

Og nu vi er ved fordøjelsen har jeg lige et spørgsmål om den store på snart fire: han prutter virkelig, virkelig meget, og de er enormt ildelugtende. Så meget, at de nogle gange må åbne vinduerne nede i børnehaven. Det har stået på i et års tid efterhånden.

Han spiser altså helt normalt, varieret og ganske sundt, så jeg ved ikke rigtig, hvad det kan være. Hans fordøjelse var dog meget skidt, da han var baby, hvor han fik penicillinchok, da han var 14 dage gammel. Det resulterede i diarre og opkast til han var ni mdr. Tror du, han kan have en skidt fordøjelse stadig? Hans afføring er stadig i den løse ende af skalaen. Hvad kan vi gøre - læge? Lade det være? Er bare bange for, at han begynder at blive drillet med det. Har du nogen tanker om, hvad det kan være?

Sikke et langt brev. :-)

God påske!
Stine

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce